|
|
ÅRGANG 16 - DECEMBER - 2007 |
Kirkens arrangenemter De ”9 læsninger” i Træden Kirke Søndag den 9. december kl. 19.30Vi finder 9 medlemmer af menigheden, som læser tekster. Det hele krydres med musikindslag og fællessang, hvor vi synger julen ind. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en gang gløgg og æbleskiver i Træden Forsamlingshus. Og mon ikke der også i år vil være en lille julehistorie eller lignende? Alle er selvfølgelig velkomne til denne stemningsfulde juletradition . Tønning-Træden MenighedsrådJulekoncert i Tønning KirkeSelv om navnet er nyt, er traditionen den samme. For julen er traditionernes tid, og en af de bedste er årets julekoncert med det tidligere Brædstrup Musikskole, nu Horsens Musikskoles afdeling i Brædstrup, når de sammen med Tønning-Træden Friskoles Kor synger julen ind med et stemningsfyldt juleprogram. Såvel solister som samspilsgrupper og kor vil sørge for, at vi alle kommer i den rette julestemning, når de lørdag den 15. december kl. 15.00 lader tonerne springe under de gamle hvælvinger. Alle er velkomne til koncerten, hvor der er gratis adgang. Tønning-Træden Menighedsråd.
Børnejul og stjernen over huset stod Juleafslutning med dukketeater og luciaoptog for Tønning-Træden Børnehave, dagplejere og alle øvrige børn finder sted i Tønning Kirke Onsdag den 19. december kl. 9.15 Dette års gæstestjerne er… ja, stjernen selv. Men hvem mon den lyser på og for? Alle er velkomne.
Juleafslutning for Tønning-Træden Friskole fredag den 21. december kl. 10.30 i Tønning Kirke
Nytårstjenestei Træden Kirke mandag den 31. december kl. 14.30 Denne nat træder vi ind i et nyt kalenderår. 2007 bliver til 2008. Som ved de øvrige af livets overgange, hvor kirken danner rammen, vil vi også gerne markere denne overgang. Alle som har tænkt sig at fejre det nye års komme, indbydes derfor til nytårsgudstjeneste. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden et godt og velsignet nyt år med et glas champagne. Alle er velkomne. På menighedsrådenes vegne, Mogens Birk
Oh Happy DayGospelværksted i Tønning Kirke lørdag den 26. januar Som et opløftende og genoplivende indslag i det mørke januar, indbydes enhver med lyst til at skabe glad musik, til en forrygende dag i Tønning Kirke. Det bliver en dag fyldt med dejlig, svingende og smukke gospelsange. Der bliver brug for både sopraner, alter, tenorer og basser og jo flere der er med, jo sjovere bliver det. Der stilles således ingen krav til stemmens kraft eller renhed, bare lysten til at bruge den er tilstede. Vi starter kl. 9.00 med første prøve. Kl. 10.45 holder vi en kort pause med en lille forfriskning, og kl. 11.00 begynder anden prøve. Kl. 12.30 er der frokost. Tredje prøve kører fra kl. 13.30 til 15.00. Kl. 16.00 slutter vi af med en minikoncert, hvor alle som ikke selv synger med, indbydes til at høre på. Styrmand for dagen er Tønning-Træden Friskoles nye skoleleder Thomas Kilsmark , der er uddannet cand. mag. i musik og italiensk og som tidligere har ledet et gospelkor i Horsens. Der er således lagt op til en guddommelig dag i kyndige hænder, hvor alle er velkomne. Tønning-Træden Menighedsråd.
Fastelavn er mit navn! fra julebal til maskebal Eftersom påsken falder tidligt i år, falder også fasten tidligt. Som indledning på fastens 40 dage inden påske fejrer vi fastelavn, hvor vi gør en dyd ud af, at faste for os ikke er at forsage livets goder, men derimod dele hvad vi har med andre. Tag familie og venner med til en festlig familiegudstjeneste i Træden Kirke fastelavnssøndag den 3. februar kl. 14.00. Vi glæder os til at se trolde, nisser, hekse, supermænd samt aber og mænd i gult tøj. Efterfølgende arrangerer Træden Borgerforening tøndeslagning og bollespisning i Træden Forsamlingshus.
En jæger gik at jage… Jagtgudstjeneste i Tønning Kirke Søndag den 17. februar kl. 14.00 Med dette nye tiltag håber vi at starte en ny god tradition i vores sogne. Alle jægere kender til jagtlivets alvor, hvor liv og død er på spil. Og som altid når livets alvor rammer, er det rart at have kirken og dets forkyndelse ved sin side. Ved denne gudstjeneste vil vi, som ved efterårets høstgudstjeneste, takke for en god sæson og bede for et godt udbytte i den kommende og ikke mindst for alles sikkerhed. Ved gudstjenesten vil der være medvirken ved lokale jagthornsblæsere og under den efterfølgende kaffe vil der være mulighed for gensidig udveksling af jagthistorier! Alle er velkomne med og uden jagttegn. Tønning-Træden Menighedsråd.
|